mandag den 13. august 2012

Bistro Huks Fluks


En varm solskinsdag hvor man gerne vil ud i solen på Gråbrødretorv er det absolut anbefalelsesværdigt at gå en tur på Bistro Huks Fluks. Vi har efterhånden været der en del gange og nydt solen og maden! Søren er i øjeblikket til deres Croque Monsieur og jeg er helt vild med deres Salat med stegt gedeost. At jeg er vild med den fremgår vist i al tydelighed af billedet herunder.....



Sidst vi var der havde vi Mama og Papa med og de fik dagens ret, den var så rigelig, at den kunne de nemt have delt. En sammenkogt ret med blandt andet svinemørbrad, jeg fik lov at smage og kan kun sige den var meget lækker. Og smukt serveret i Le Creuset hjertegryde.




Eneste minus her; at toilettet er no-go for Søren, men der ligger så et offentligt lige om hjørnet, hvis det virker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar