søndag den 8. juli 2012

Bliss




En af Sørens favoritsteder er Bliss der ligger på hjørnet af Kompagnistræde og Hyskenstræde, der er rigtig dejligt når solen skinner! Desværre er det ikke muligt at komme indenfor med kørestol, men de har en altid venlig og hurtig betjening udenfor. De har et stort udvalg af Absinther, så der kan prøves om man kan finde en favorit og deres menukort iøvrigt er spændende og varieret. Vi kan ihvertfald anbefale deres dadler omviklet med bacon - en oplevelse for smagsløgene. Og deres frokosttallerken indeholder en rigelig portion for selv en sulten dansker. Deres kaffe er også udemærket og der kunne man som læser måske undre sig over hvorfor vi nævner det, men helt ærligt, alt for mange steder præsenteres vi for en elendig sydekaffe, hvor kaffen har stået og sydet hele dagen (eller i bedste fald et par timer) og smager ganske frygteligt. Lidt pinligt for de forskellige restauranter, men godt for kaffebarerne, der er skudt frem mange steder som generelt laver en smagfuld kop kaffe. Vi skal nok komme med vores vurdering af flere emner fra deres menukort efterhånden som vi får prøvet os igennem det. Men som vi vurderer dem nu scorer de 3 ud af 5 mulige stjerner, det trækker ned at kørestolen ikke kan komme indenfor og at kørestolsbrugere af samme grund heller ikke har mulighed for at komme på toilettet. Vi kan derfor også kun nyde Bliss på meget varme dage eller når solen står på. Når det er sagt, kan vi kun anbefale at man prøver en tur på Bliss.
Her vandbeholderen hvorfra man lader det kolde vand dryppe ganske langsomt ned i Absinthen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar